Skip til indholdet

GÆLDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Følgende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse for enhver leverance fra Gudnason Natursten A/S (i det følgende benævnt sælger), medmindre disse betingelser er fraveget ved skriftlig aftale. Enhver afvigelse fra nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, angivet af køber ved ordreafgivelse eller lignende, vil ikke være gældende parterne imellem, medmindre sælger skriftligt har accepteret denne afvigelse.

 

1. Tilbud og accept
Skriftligt tilbud afgivet af sælger er gældende i 1 måned fra tilbuddets datering, medmindre andet er aftalt. I tilbuddet indgår ikke opmåling, udarbejdelse af tegninger og skabeloner. Hvor skabeloner er nødvendige ved fremstillingen af varen, leveres disse af køber og skal være udført i vandfast materiale, mål 1:1.

En ordre er først bindende for sælger, når sælger har afgivet skriftlig ordrebekræftelse. Dette gælder uanset om køber har afgivet ordren mundtligt, skriftligt eller elektronisk.

Køber har pligt til straks at reklamere skriftligt, såfremt køber ikke finder, at de i ordrebekræftelsen anførte vilkår er i overensstemmelse med den indgåede aftale. I modsat fald anses købet for indgået på de vilkår, der fremgår af ordrebekræftelsen.

 

2. Pris, mængde og tolerance
Alle anførte priser er excl. moms, excl. 3,75 % miljøtillæg samt leverings- og emballeringsomkostninger. Moms og miljøtillæg mv. tillægges prisen i forbindelse med endelig fakturering. De i sælgers prisliste anførte priser er alene vejledende salgspriser for de pågældende produkter og er således ikke bindende for sælger. Sælger kan derfor til hver en tid uden forudgående varsel foretage prisændringer. Sælger leverer naturstensprodukter, der varierer i farve og struktur, og køber skal acceptere farve- og strukturafvigelser i forhold til vareprøver og udstillingsvarer, som er naturlige for den enkelte produkttype.

Natursten, som indeholder sandhuller, glasårer, porøse overflader eller koncentrationer af farvepigmenter, der fremstår som pletter, giver ikke køber ret til at reklamere, da det er en naturlig del af stenen. Køber skal desuden acceptere reparationer af naturfejl, som fremkommer i forbindelse med overflade- og kantbehandling, når reparationen er udført fagmæssigt korrekt. Der henvises i øvrigt til Stenhuggerlauget med hensyn til beskrivelse af kvalitetsnormer.


Tolerancer i størrelser og tykkelser forekommer i forhold til opgivne mål og tykkelser. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, leveres et naturstensprodukt i henhold til den til enhver tid gældende Dansk Standard, klasse 1, og teglstensprodukt leveres i henhold til den til enhver tid gældende Dansk Standard 1344.

Specialkløvede materialer kan variere væsentligt i tykkelse, også i det enkelte emne, og det skal køber acceptere.

Sælger forbeholder sig ret til at levere i rater, hvorfor køber ikke er berettiget til at undlade at modtage varen eller hæve købsaftalen som følge af, at levering ikke sker produktmæssigt komplet i overensstemmelse med den indgåede aftale om køb.

Såfremt sælger leverer i rater, skal sælger meddele køber leveringstidspunktet for hver enkelt delleverance. Et af sælger meddelt leveringstidspunkt for delleverance er dog alene vejledende, medmindre andet er skriftligt aftalt.

 

3. Betalingsbetingelser
Betaling skal foreligge på den aftalte dato. Ved betaling efter forfaldsdato er sælger berettiget til at beregne sig rente med 2 % pr. påbegyndt måned, ligesom sælger er berettiget til ved udsendelse af betalingspåmindelse at debitere køber et gebyr kr. 100. Sælger er berettiget til at stille krav om forudbetaling, kontantbetaling eller sikkerhedsstillelse, afhængig af ordrens karakter. Såfremt køber ikke kan tilvejebringe tilfredsstillende soliditetsoplysninger på opfordring, forbeholde Gudnason Granit A/S sig ret til at forlange kontant betaling forud for levering.

Såfremt køber ikke rettidigt betaler købesummen eller på forlangende betaler kontant for en leverance, er sælger, uanset bindende salgsaftale er indgået med køber, ikke forpligtet til at foretage leverancer/yderligere leverancer.

Købers forsinkelse ved betaling af købesummen berettiger sælger til efter eget valg at hæve eller fastholde aftalen med køber samt kræve eventuelt tab erstattet.

 

4. Ejendomsforhold
Sælger bevarer den fulde ejendomsret til varen, indtil den fulde købesum med tillæg af eventuelle renter er betalt af køber.

 

5. Leveringstid
De ved ordrebekræftelsen afgivne leveringstider er vejledende. I tilfælde af forsinkelse er køber ikke berettiget til at ophæve aftalen, medmindre forsinkelsen må anses som væsentlig. Køber er afskåret fra at gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af sælgers forsinkelse. Køber kan således eksempelvis ikke rejse krav om erstatning for driftstab, udgifter til erstatningskøb og lignende som følge af den indtrådte forsinkelse.

 

6. Levering
Levering sker ab sælgers plads, medmindre andet er aftalt. Risikoen overgår således til køber ved købers afhentning af varen. Er der truffet aftale om sælgers forsendelse af varen, leveres varen så nær bestemmelsesstedet, som en fuldt lastet lastvogn kan køre. Er aflæsning aftalt, vil aflæsning ske på bestemmelsesstedet i gadeniveau. Ved levering på bestemmelsesstedet overgår enhver risiko for varen til køber, når aflæsning er sket.

Sælger er i situationer, hvor køber undlader at aftage varen til aftalt tid, berettiget til at oplagre varen for købers regning og risiko.

 

7. Produktansvar
For produktansvar er sælger alene ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktionsansvarslove, der ikke kan fraviges ved aftale. Sælger fraskriver sig produktansvar på ethvert andet grundlag. Sælger er således ikke ansvarlig for skade på fast ejendom, byggematerialer eller løsøre, der indtræder efter, at risikoen for leverancen er overgået til køber. Køber skal holde sælger skadesløs i den udstrækning, sælger pålægges ansvar over for tredjemand for sådanne skader og/eller sådanne tab, som sælger i henhold til ovenstående bestemmelser ikke er ansvarlig for.

 

8. Mangler og mangelsafhjælpning
Det påhviler køber straks ved modtagelsen af leverancen og forinden det solgte tages i anvendelse nøje at gennemgå leverancen såvel med hensyn til kvalitet som med hensyn til mængde. Såfremt køber finder, at leverancen er mangelfuld, skal køber straks og inden 8 dage fra leveringstidspunktet fremsætte skriftlig reklamation over for sælger med nøjagtig angivelse af manglens karakter og omfang. Billeddokumentation skal så vidt muligt fremsendes. Såfremt køber ikke inden den angivne frist fremsender skriftlig reklamation, fortaber køber sin reklamationsret. I tilfælde af reklamation må varen ikke tages i anvendelse, før sælger har haft lejlighed til at undersøge leverancen for den påståede mangel.

I det omfang sælger/køber konstaterer, at der foreligger en mangel ved leverancen, er sælger berettiget til at omlevere, og køber kan ikke gøre krav gældende i anledning af, at forsinkelse opstår ved omlevering. For omleverede varer sker leverancen på samme vilkår og under samme forudsætninger som den oprindelige leverance. Omlevering sker dog for sælgers regning og risiko, medmindre andet er aftalt. Køber må ikke uden sælgers accept tage varen i brug, idet køber i modsat fald fortaber sin reklamationsret. Fremsættes en reklamation for sent, men indlader sælger sig alligevel i realitetsforhandlinger med køber i anledning af den fremsatte reklamation, sker dette uden, at sælger derved giver afkald på senere at gøre gældende, at den pågældende reklamation er fremsat for sent.

 

9. Tilbagekøb
Varer tages kun retur efter forudgående skriftlig aftale. Såfremt en sådan skriftlig aftale er indgået, gælder følgende: Returvarer skal tilbageleveres ubrugte i mangelfri stand og i original emballage. Pallevarer skal fortsat være palleteret. Der vil altid i forbindelse med tilbagekøb blive fratrukket et gebyr på 20 % af den oprindelige faktureringspris.

 

10. Ansvarsbegrænsning
Sælger kan ikke gøres ansvarlig for mangler, som skyldes forhold opstået efter købers overtagelse af varen. Sælger er ikke ansvarlig for indirekte tab af nogen art, så som driftstab, avancetab, dagbøder, tabt arbejdsfortjeneste eller ethvert andet lignende økonomisk konsekvenstab. Sælger kan ikke gøres ansvarlig for nogen skade eller nogen mangel, som måtte være en følge af købers skødesløse, ukorrekte eller uhensigtsmæssige anvendelse eller behandling af varen. Sælger kan ikke gøres ansvarlig overfor tredjemand.

Sælger yder ingen garantier, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af den indgåede aftale mellem sælger og køber. Har køber købt varer med videresalg for øje, kan sælger aldrig gøres ansvarlig for mangler eller forsinkelse i forhold til tredjemand. Sælgers mangelsansvar kan aldrig overstige beløb svarende til den aftalte købesum.

 

11. Force majeure
Sælger er under alle omstændigheder ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, når forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes udefra kommende forhold, som sælger ikke har haft indflydelse på og på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke kunne forudse (force majeure).

Force majeure vil navnlig foreligge i tilfælde af naturkatastrofer, krig, optøjer, borgerlige uroligheder, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotagehandlinger, beslaglæggelse, valutarestriktioner, regeringsindgreb, indgreb af offentlige myndigheder, ildsvåde, strejke, lockout, eksport/importforbud, vareknaphed, restriktioner på drivkraftmidler, mangel på transportmidler, mangel ved leverancer fra leverandør eller forsinkelser med sådanne leverancer i det omfang, forsinkelsen skyldes nogen af de i dette punkt anførte omstændigheder.

Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt som følge af force majeure, udskydes levering i et tidsrum svarende til hindringens varighed med tillæg af en efter omstændighederne rimelig periode til normalisering af forholdene. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig.

 

12. Lovvalg og værneting
Alle retsspørgsmål, der måtte opstå i anledning af aftalen, skal bedømmes efter dansk ret, idet de Forenede Nationers konvention af 11. april 1980 om aftaler Gudnason Natursten A/S om internationale køb (CISG) dog ikke finder anvendelse. Enhver tvist skal afgøres ved Retten i Herning eller Vejle Byret som første instans. Sælger er dog tillige altid berettiget til at anlægge sag ved købers hjemting eller andet værneting, som har kompetence til at behandle sagen, såfremt det af sælger rejste krav er baseret på købers manglende opfyldelse af sin betalingsforpligtelse.